Seneste elevfortælling
Fra "hokus-pokus" til logik

David har fået meget mere ”gå-på-mod”

Læs mere her


Forskning vedr. læsning

Blokerede neurale baner kan gøre læsningen sværere

Når man taler om læsevanskeligheder har man gennem mange år kaldt problemerne og personerne noget forskelligt. Det mest anvendte er nok ordblindhed og at være ordblind. Det er en betegnelse, som er brugt om alle læse- og skrivevanskeligheder og brugt af alle og til en vis grad stadig bliver det. Gennem flere år har man brugt kræfter på at lave forskellige inddelinger af den brede betegnelse af ordblinde, da der kan være forskellige årsager til ordblindhed, og der er i høj grad også forskel på, hvordan ordblinde hjælpes/undervises bedst.

I det følgende bruges betegnelsen dyslektikere, som kan defineres som: normaltbegavede personer med afvigelser i hjernens struktur og funktion, som betyder, at de har en anden opfattelsesmåde og derfor lærer på en anden måde.

Kilde: Læserapport 36 Neurologisk baserede læseproblemer og multisensorisk undervisning af Marianne Borg-Hansen.

I november 2000 på den 51. dysleksikonference i The International Dyslexia Association (IDA) blev der fremvist forskningsresultater på, hvordan hjernen fungerer under udførelse af læseopgaver.

Hos en normallæser vil 3 områder i hjernen samarbejde:

Wernickes område – bagtil i venstre hjernehalvdel – analyserer lyde i ord, skrift og tale.

Brocas område – forrest i venstre hjernehalvdel – koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at omsætte bogstaver til lyde.

Gyrus angularis – i den nederste del af isselappen i venstre hjernehalvdel – sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde.

Hos dyslektikere arbejdede Wernickes og gyrus angularis med nedsat effektivitet, mens Brocas området var mere effektivt end hos normallæsere.

Hos normallæsere stiger hjerneaktiviteten med opgavernes sværhedsgrad. Jo sværere opgave jo mere hjerneaktivitet. I dette forsøg kunne man konstatere, at for dyslektikere forblev hjerneaktiviteten på samme niveau uanset opgavens sværhedsgrad.

Forskerne mener, at det kan være tegn på blokerede neurale baner i hjernen, som betyder, at det er sværere for dyslektikere at forbinde den visuelle opfattelse (det øjet kan se) af bogstaverne med den fonologiske (bogstavernes lyd).

Tidligere var IDA’s opfattelse af dysleksi, at det ikke er nogen sygdom, og der findes ingen helbredelse. Nu begynder man at tale om, hvordan dyslektikere skal undervises. Her taler man om gode resultater med multisensorisk undervisning, hvor man arbejder med metoder, der påvirker to eller flere sanser.


Vi mener:

Set ud fra lydklinikkernes synspunkt er det meget positivt, at man forsker i, hvordan man hjælper de forskellige grupper af ordblinde. Vi kunne selvfølgelig også godt ønske os lidt opmærksomhed på vores arbejde. Mens vi venter, kan vi jo tænke over følgende: Hvis multisensorisk undervisning betyder, at nogle af blokeringerne i de neurale baner i hjernen forsvinder, så betyder det, at der findes blokerede neurale baner i hjernen. Det betyder også, at blokeringer kan ophæves. Det er det, vi er overbeviste om, at vi gør med lydbehandling!