Seneste elevfortælling
Fra "hokus-pokus" til logik

David har fået meget mere ”gå-på-mod”

Læs mere her


Har oplevet at lyd har været en hjælp for 4 børn

Min erfaring med lydbehandling.

Jeg har rigtig gode erfaringer med lydbehandling og kan kun anbefale forældre, som har børn med læsnings eller koncentrationsbesvær, til at opsøge en lydbehandler.
Lydbehandlingen går ind og åbner op, så det bliver muligt at lære både læsning og skrivning.

Jeg har 4 gode eksempler på lydbehandlingens effekt.

Hvis de 3 ”voksne” personer, som jeg fortæller om, ikke havde været i lydbehandling, så var de simpelthen ikke kommet så langt, som de er i dag for, for så havde de ikke haft muligheden til at lære at skrive og læse.

Første gang jeg hører om lydbehandling (for ca. 25 år siden) tænker jeg ikke så meget over det. Selvfølgelig syntes jeg at det er super godt for min venindes søn, at han nu får hjælp til indlæring.

Min venindes søn kunne hverken læse eller skrive og havde rigtig mange problemer i skolen. Han kom i behandling og i dag er han en dygtig erhvervsdrivende ung mand.

Det er faktisk først 10 år senere, da jeg selv får problemet tæt på livet, at jeg bliver rigtig interesseret og jeg kontakter en lydbehandler i Hviding/Egebæk i Ribe Amt.

Min egen søn havde samme problem. Som baby havde han ofte mellemørebetændelse og, da han så startede i skole kunne han overhovedet ikke følge med. Han kom lydbehandling og indhentede 2 skoleår på mindre end 1 år.
Han er i dag selvstændig og han er meget dygtig til sprog.

Min nevø, fra Tyskland, som i dag er 19 år, havde massive indlæringsproblemer da han startede i skolen, han var til flere undersøgelser ved specialister på grund af sin manglende indlæringsevne.
Han kom i behandling på Langeland, i dag er han god til både læsning og skrivning.

Den bedste solskinshistorie: 

Mit lille barnebarn, Luca, på 3 ½ år. Måske den yngste i lydbehandling.

Luca har også døjet meget med ørerne og har haft rigtig mange smerter i hans første leveår. Han havde næsten ikke noget sprog inden han skulle starte i børnehave og derfor var det også et tvivlsspørgsmål, om han kunne klare det, eller om han skulle starte i en specialbørnehave.
Jeg spurgte min søn og svigerdatter om det var i orden, hvis jeg kontaktede en lydbehandler for at hente råd og vejledning. Og i håb om at der måske var hjælp at hente, specielt fordi Luca kun var 3 år på daværende tidspunkt.

Pr. mail kontaktede jeg lydbehandler Else Maria Olesen fra Vilslev, for at spørge hende om hun ville se Luca og om jeg måtte komme og besøge hende.

Else M. Olesen vidste ikke om Luca var for lille til lydbehandling, men hun var åben for et besøg og vi fik en CD med hjem. For at lydbehandlingen skal virke bedst, udføres behandlingen om morgenen inden personen står op. Dette var lidt svært med en lille dreng på 3 år. Så vi ændrede behandlingen til om aftenen. Luca hører CD-en når han er kommet i seng og derefter hører han Kaj og Andrea. På den måde forlader han ikke sengen, men bliver liggende og får hele virkningen af lydene.

Luca snakker hele dagen nu, han taler ikke helt rent, men hans ordforråd er helt i top og han er en rigtig glad dreng, som ikke længere har svært ved at gøre sig forståelig.

Mvh.
Hanne G. Rasmussen
Løgumkloster

Januar 2014