Forældrene siger: “Vi har fået en meget gladere dreng, der har fået langt større selvtillid”.

Ordblind og hvad så? Måske kan det blive min super styrke!

Ordblind. Orlando Bloom udtaler sig om ordblindhed via 'Made by Dyslexia'.

Det at være ordblind er et af indlæringsbesværets mange ansigter inden for indlæringsvanskeligheder, og samtidig endnu et af de usynlige handicaps, vi mennesker kan døje med. Ordblindhed kaldes også for Dysleksi (Læs om Dysleksi på Netdoktor), men hvorfor få det til at lyde som en sygdom? Lad os bare holde fast i at kalde det ordblindhed.

Den ordblindes hjerne er skruet lidt anderledes sammen end andres. Dette bevirker, at det er svært for vedkommende at holde styr på, hvordan lyde, bogstaver og sætninger fungerer i samspil. Ordblindhed skyldes ikke en lavere intelligens. På nogle områder ser man nærmest det modsatte være tilfældet. Der findes mange eksempler på ordblinde, der har klaret sig godt – ud over det sædvanlige.

Som nævnt før her på Lydbehandling.dk, vil en svaghed ofte resultere i, at underbevidstheden søger at udligne balancen ved at andre sanser eller evner forbedres tilsvarende. At finde disse styrker kræver i første omgang et stort mod til at tilsidesætte egne og andres fordomme

Som ordblind behøver man altså ikke afholde sig fra at søge udfordringer og succes. Man skal beherske uendeligt mange flere ting i livet, end de ting man nu lige skal lære i skolen. Mange af de vigtigste ting kan man slet ikke lære i skolen. Først når man kommer ud i erhvervslivet, falder de store brikker på plads.

Ordblindhed set udefra

For den der ikke er ordblind, er det meget svært at sætte sig ind i, hvordan det er at være ordblind. Ser man bort fra svære ord eller typiske faldgruber som eksempelvis sammensatte ord og tegnsætning, er ord- og bogstavkombinationer en helt naturlig ting for den, der ikke er ordblind.

Man er til gengæld ikke i tvivl, når man ser ting, der er skrevet af en ordblind. Budskabet er som regel tydeligt nok, men problemet er mere eller mindre tydeligt.

Måske ser det ud som herunder:

Styrkerne

Ordblinde kan altså ofte klare sig lige så godt som andre, måske endda bedre. Mange vil kunne opnå et skriftligt niveau, der sagtens kan give adgang til mange højere uddannelser. Forudsætningen er dog nok en tidligt accept, eller endda omfavnelse af ordblindheden.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Det kræver stort overskud og mod, hvis man som barn eller ung skal vælge – se styrkerne fremfor begrænsningerne. Men det er muligt, og mange har gjort det.

Lidt firkantet kan man sige, at retskrivning er en færdighed, og at en færdighed i sidste ende blot er et værktøj. På niveauet højere oppe findes; fantasi, kreativitet, situationsfornemmelse, empati, etc. Alt det er evner, og evner er fundamenter, som kan udvikles og udnyttes ved hjælp af de værktøjer, som man har tillært sig tidligere. Det kunne eksempelvis være et anstændigt niveau af retskrivning.

Når man er ung, og så gerne vil være som alle andre, er dette flyvske tanker. Men med den rigtige hjælp og støtte kan alle lære, at finde frem til lige præcis dét, man er god til.

At finde styrke i at spejle sig i andre, der er i samme båd

Når vi har et problem, finder vi ofte trøst i, at vi ikke er alene om det. Det gør os ikke ondskabsfulde. Vi er sociale væsener, og det er bare en naturlig adfærd at spejle os i andre. Hvis vi søger gode historier fremfor at bekræfte vores problemer, kan der findes god motivation derude.

I denne sammenhæng findes der heldigvis masser af succeshistorier, hvor ordblinde har fundet styrke i deres udfordringer. Den kendte filantrop, Richard Branson, har grundlagt velgørenhedsorganisationen, Made by Dyslexia (Skabt af ordblindhed), som arbejder med at udbrede viden og forståelse for ordblindhed. På organisationens YouTube side kan man finde en masse interessante interviews med mere eller mindre kendte personer, der har klaret sig godt på trods af at være ordblinde.

Link til ‘Made by Dyslexia’s YouTube kanal.

Eksempelvis udtaler Orlando Bloom i interviewet herunder, at hans ordblindhed er hans ‘super styrke’. Så når en verdenskendt pirat og elv siger sådan, må det jo passe! Ikke sandt?

En anden formidabel kilde til motivation for ordblinde, er Ernest & Youngs omfattende rapport “The value of Dyslexia” (Værdien af ordblindhed). Rapporten indeholder store mængder kommentarer og indsigt i, hvordan ordblinde og ordblindhed bidrager til erhvervslivet på højt plan.

Erhvervsmæssige begrænsninger – muligheder!

Selvom ordblindhed, som sagt, ikke har en sammenhæng med intelligens, vil mange ordblinde nok helt naturligt fravælge en akademisk karrierevej. Med mindre ordblindheden er blevet en naturlig del af den enkeltes personlighed og hverdag, vil mange ordblinde fortsætte med at gemme sig, som de altid har gjort.

De vil ofte søge jobs, hvor mængden af skriftligt arbejde er minimalt. Naturlige karrierevalg vil derfor kunne være ting som eksempelvis:

  • Håndværksfag
  • Servicefag
  • Transport
  • Grafiske fag
  • Opsøgende salgsarbejde

Retning og muligheder

Alle skal vælge retning, når der skal vælges karriere. Selv dem uden indlæringsbesvær vælger efter interesse og evner. Den ordblinde skal bare vælge lidt anderledes, og det er vel lige så naturligt, som det ‘de andre’ gør.

Meget bogtunge uddannelser vil i sagens natur afholde mange ordblinde fra visse uddannelser. Men selvom en ordblind måske ikke skal være cand.mag. i dansk, kan vedkommende sagtens blive en formidabel arkitekt, designer, grafiker, kok, kunstner eller forfatter.

Ja, du læste rigtigt, forfatter. Retskrivning er ingen hindring i at fortælle historier eller at formidle viden. Kendte forfattere som F. Scott Fitzgerald, John Irving, Jules Verne var/er alle ordblinde. Se bare denne imponerende liste over 25 verdenskendte og ordblinde forfattere. Måske mere vedkommende, er eksempelvis danske Sara Blædel ordblind, hvilket ikke lader til at hæmme hendes evne til at fortælle en god historie.

Det er lige før man kunne ønske sig at være ordblind, hvis det gjorde det muligt at komme i det selskab.

Der er professionel hjælp at hente for ordblinde

Den tidlige indsats er afgørende. Det er vigtigt, at indsatsen begynder så tidligt som muligt, i den fase hvor man skal lære at læse. Den, der ikke kommer godt i gang med at læse, kan desværre også blive bremset i sin udvikling på det skriftlige område. Processen bliver noget mere kompliceret, hvis man først kan starte hjælpen på det tidspunkt, hvor den unge skal bruge læseevnerne til at lære nye ting/ få nye fag i skolen.

Ved lydbehandling.dk påvirker man den ordblindes nervebaner med ganske bestemte lydimpulser. Det, der driller, er uregelmæssigheder eller blokeringer i den ordblindes nervebaner. Disse kan imidlertid rettes op/ påvirkes gennem lydbehandling, så impulserne kan følge de normale baner. Derved bliver indlæringen nemmere  – og lagres bedre i hjernen. Lydbehandling kan lige være det skub, der skal til.

Hjælp fra uventet kant

De senere år er der dog kommet hjælp til den ordblinde fra uventet kant, som gør det lettere at gemme sig lidt i mængden. Hjælpen er de sociale medier.

I takt med den eksplosive udbredelse af forskellige sociale medier, og ikke mindst almindeligt tidspres, er den generelle skriftlige kommunikation blevet sjusket. Folk har ikke tid til at skrive ordentligt mere, og korrekturlæsning er vist heller ikke længere så moderne, hvis man skal dømme efter den gennemsnitlige SoMe kommentar eller e-mail!

Samtidig læses beskeder mere overfladisk og ofte kun delvist. Man oplever gang på gang, at folk tydeligvis ikke har læst det tilsendte ordentligt.

Alt dette har medført en tendens til meget korte tekster i uformelt talesprog, og det kan man sige kommer den ordblinde til gode. Det udjævner forskellen tilstrækkeligt til, at man som ordblind roligt kan deltage i denne form for skriftlig kommunikation.

Mobning og drillerier af ordblinde

I skoletiden vil ordblinde nok ofte opleve at blive drillet. Heldigvis er der efterhånden kommet meget mere fokus på mobning i skolerne end tidligere, men forsøg på mobning vil nok altid kunne forekomme.

Hvis det opdages tidligt i skolealderen, og hvis der tales åbent om det i klassen, vil det lettere kunne blive en naturlig del af klassedynamikken.

Åbenhed hjælper når man er ordblind

Det største problem hos ordblinde er vel nok angsten for at virke dum eller uintelligent. Ordblinde bliver hurtigt mestre i at gemme sig, og undgå situationer, hvor de skal præstere skriftligt.

Som i så mange andre sammenhænge hvor man er i mindretal med en svaghed, vil problemet ofte være forbundet med flovhed og måske endda skam over at være anderledes.

Selvom angsten nok altid vil være der, når man indgår i nye sammenhænge, vil åbenhed om emnet i en tidlig alder kunne hjælpe den ordblinde enormt. Hvis man som ordblind er blevet opdraget med, at det er en naturlig del af den person man er, vil det blive uendeligt meget lettere at klare sig som ung og voksen.

Mange har større eller mindre succes med at gemme deres handicap. Men hvis man kan acceptere det, der alligevel ikke kan ændres, giver man muligvis plads til andre muligheder.

Hvem ved, måske er der flere, der sidder og gemmer på deres ordblindhed i al hemmelighed. Overraskende mange er ordblinde i svag eller stærk grad, så statistisk set vil der ikke være langt til andre med de samme udfordringer.

Udvalgt billede: Orlando Bloom udtaler sig om ordblindhed i forbindelse med organisationen – Made by Dyslexia. Billede fra organisationens YouTube kanal.