Forældrene siger: “Vi har fået en meget gladere dreng, der har fået langt større selvtillid”.

Danske børn med sprogproblemer

Vi bor i et fantastisk land, hvor man i de fleste kommuner allerede i starten af o-klasse foretager en sprogvurdering af det enkelte barn.

61 danske kommuner har indgivet disse sprogvurderinger(2019 tal) til Indenrigs – og Boligministeriet, der melder:

  • 19% af børnene har problemer med talesproget
  • 17,6% er udfordret på bogstavlyde og ordrim

Det er beskrevet i Dagbladet Danmark d.18/3 2022.

Ovenstående fortæller, at Lydbehandling har en berettigelse, da dette koncept netop går ind og arbejder med sprogets lyde.

Gennem lydbehandling kan man bl.a. give læsning og stavning et skub fremad – og evt. få afhjulpet sprogproblemet. Får man fat på disse problemer allerede i indskolingen, kan man måske undgå det faktum, som Børne – og Undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz udtaler i Dagbladet Danmark d.30/3 2022:

Næsten hver fjerde elev i folkeskolens udskoling får specialpædagogisk støtte – eller vurderes at have behov for dette(citat slut)

Det er trist at så mange store børn også har så voldsomme udfordringer. Lad os dog hjælpe dem tidligere i deres skoleforløb – en hjælp kunne f.eks. være Lydbehandling.

Med venlig hilsen Else Maria Olesen – Lydbehandler.

 

Kilder:
“Danmark” 18-3-2022 – Læs artiklen
“Kristeligt Dagblad” 18-3-2022 – Læs artiklen

Musikken kan gøre os klogere på hjernen.

Billede med stemmegafler i forgrunden og lydkasse i baggrunden.

Med udgangspunkt i Ida Kragh Pedersens artikel i Kristeligt Dagblad d.21.januar 2021 om musikken, der gør os klogere på hjernen, har jeg gjort mig nogle overvejelser i forhold til mit koncept mht. lydterapi.

IKP skriver, at man de seneste fem år har forsket i, hvordan musik påvirker hjernen hos det enkelte menneske.

Lydterapi er også en slags musik, der påvirker hjernen hos den enkelte. Lydterapi arbejder netop med et bombardement af lyde med forskellige frekvenser, der påvirker det autonome nervesystem, så det kommer til at fungere bedre. Nogle af os har nemlig hjerner, der kan mangle fortolkning og godkendelse af lydene omkring os, hvilket gør det svært at opfatte og forstå, hvad der bliver sagt.

Her tilbyder lydterapi hjælp til de børn, unge og voksne, der kæmper med denne form for lyddøvhed.

Musikboksen

Musikboksen, som indgår i mit lydterapikoncept, er en boks, hvori der er placeret en bashøjtaler i det låg, man sidder på. Eleverne får så musikken op gennem kroppen. Mange får en a-ha-oplevelse gennem musikken. De lyser op, smiler og overraskes over den virkning, musikken har på hele deres krop. Nogle vipper i takt til musikken, andre nyder bare følelsen af vibrationerne. Enkelte meget sensitive mennesker kan have svært ved at acceptere musikboksen.

Hvorfor bruger jeg denne musikboks?

  • Til afslapning af muskler og led, f.eks. i skulder – og nakkeregionen
  • Til  påvirkning af hørecenteret i hjernen, idet lydens svingninger kan træne hørelsen og påvirke hjernens hørecenter positivt via det indre øre.

For rigtig mange er det en fin oplevelse at mærke rytmen og fornemme svingningerne af musikken i rummet og kroppen.

Hvis musikboksen bruges i vores klinikker på Lydbehandling.dk, anvendes den på forskellig vis.

Hvad sker der med hjernen når vi hører musik

I Ida Kragh Pedersens artikel fortælles om hjerneforskeren Peter Vuust, der er leder af ”Center for Music in the Brain”. Han har netop fået 46 mill. kroner  fra Danmarks Grundforskningsfond til at undersøge, hvad der sker med hjernen, når vi sammen lytter til, synger og spiller musik.

Denne slags forskning hedder neuro-musik-forskning og er med til at kortlægge – citat: ”Hvad der sker, når vi er i nærheden af toner og rytmer – og  gøre os klogere på, hvordan menneskehjernen mere generelt fungerer” – citat slut.

For os, der arbejder med Lydterapi, er det et meget spændende forskningsområde, som forhåbentlig kan gøre os klogere på hjernen og dens funktion.

D.7/5-21 – Else Maria Olesen, Lydbehandler ved Ribe.

 

Endelig kom den: Talblindhedstesten

Featured billede til artikel om ny talblindhedstest
Foto af udklip: Folkeskolen.dk

Gennem mange år som folkeskolelærer i dansk har jeg hørt mine matematiske kolleger med bekymring i stemmen sige: Jeg tror han/hun er talblind!

Og så sluttede den samtale ligesom der – for hvad skulle man gøre ved det problem. Der fandtes ingen test – og hvad var talblindhed egentlig for noget?

Nu er der en definition på talblindhed – se Folkeskolen.dk – Talblindhed.

Nye vinde blæser – definitionen er på plads – og talblindhedstesten er klar til afprøvning januar 2021.

De mange skoler (300) , der allerede har meldt sig til at afprøve testen, vidner om behovet derude i skolelivet. Alle skoler, der melder sig, får faktisk lov at deltage i afprøvningen, der er rettet mest mod 4.klasse.

Testen er ret omfattende og dækker – for mig at se – området godt ind. Den består af en digital test og en samtaletest. Desuden er der en tidsfaktor indsat. Hvis f.eks. eleven er hurtig, men har løst opgaverne forkert – eller opgaverne er løst langsomt – og også forkert – så ringer klokkerne.

Det næste skridt er så: Hvordan undervises disse elever bedst? Her er så 20 kerneskoler valgt ud til inspiration til undervisningsforløb.

Det er en stor glæde at se, at der nu er hjælp på vej til de elever, der kan have vanskeligheder med at automatisere tal, antal og størrelser.

Min gode gamle kollega, der var matematikvejleder, spurgte mig engang, om jeg troede, at lydbehandling kunne hjælpe på talblindhed. Jeg måtte dengang erkende, at her manglede jeg viden og erfaring. Jeg har dog gennem efterhånden mange år efterfølgende noteret mig, at en del, som får/har fået lydbehandling hos mig af helt andre årsager, meddeler, at også matematikken er blevet nemmere – ikke kun tekstmæssigt, men også talmæssigt. Verden er forunderlig!

Heldigvis er problemet med talblindhed ikke så stort som problemet med ordblindhed. Kun 1-2 procent døjer med talblindhed. Til gengæld er det meget generende for de elever, der har problemet. Det er tit elever, der ellers fagligt klarer sig godt, men som har det meget vanskeligt med matematik og tal.

Vilslev, d.27.september 2020 – Else Maria Olesen/Lydklinik ved Ribe

APD eller lyddøvhed

APD eller lyddøvhed
Skrevet af: Lone Viborg Byg, Februar 2020
Foto: Tue Sørensen

Årsager

Tidligt høretab ex. kan en seriøs eller kronisk mellemørebetændelse (Otit) i den tidlige barnealder give anledning til et APD lignende billede, som først forsvinder 2-3 år efter reetableringen af normal hørelse.

Symptomer

Symptomerne på APD kan fremstå som et eller flere af nedennævnte:

  • Mangelfuld taleforståelse i ro, når der ikke er mulighed for mundaflæsning
  • Mangelfuld opfattelse af flerleddede beskeder
  • Manglende retningshørelse
  • Mangelfuld taleforståelse i baggrundsstøj
  • Mangelfuld forståelse af hurtig eller utydelig tale

Herudover kan der lægges nogen vægt på supplerende vanskeligheder som svage læse/skrive/stave færdigheder, sprogudvikling og CNS lidelser (CNS er centralnervesystemet).
Adfærdsvanskeligheder samt svage sociale relationer kan dække over APD hos et barn.

Faglige konsekvenser:

Mange lærer/pædagoger kender ikke diagnosen. Derfor kan de tro, at barnet har en opmærksomhedsforstyrrelse, men barnet vil opføre sig normalt, hvis det er i et rum uden larm.
Børn med APD afviger ikke nødvendigvis fra deres kammerater, fordi de har lært at se, hvad de gør og kopiere dem, men de klarer sig ofte dårligt fagligt.

For et barn med APD kan det være en daglig kamp at lytte og være opmærksom, som det kræves i undervisningen. Barnet må tackle sine udfordringer og anvende kompenseringsteknikker for at skabe nogenlunde mening af de auditive beskeder. Disse teknikker kræver en masse ekstra energi, hvilket kan betyde at nogle børn med APD er på overarbejde og udtrættes, hvilket igen betyder yderligere bearbejdningsvanskeligheder og forringet udbytte af undervisningen.

Børn med APD kan risikere at blive udbrændt, fordi det er et for stort slid, når der stilles krav, som de ikke kan leve op til, eller de presses for hårdt i skolen eller hjemme.

Hvis APD er tydeligt, kan nogle børn stadig blive mere frustreret, hvilket kan føre til lavt selvværd, eller at de føler sig hjælpeløse og bliver bange for at fejle, hvilket kan gøre at barnet føler sig dum. Der kan komme overspringshandlinger, som at barnet er umotiveret, ikke starter på opgaver eller nægter at deltage, skal hyppigt på toilettet.

Børn med APD kan have hukommelsesproblemer i forhold til at huske forskellige hurtige lydinput. De kan have svært ved at holde styr på rækkefølgen af lydsammensætninger. De kan have besvær med at sammenkoble lyd med bogstaver, når bogstaverne skal skrives.

Behandling for lyddøvhed

Lydbehandling går ud på at arbejde med høreceller og nervebaner i hovedet. De kan være blokerede. Blokeringerne arbejders der med, så højre og venstre hjernehalvdel bedre kan arbejde sammen. Formålet med første besøg hos en lydterapeut er at lave en test, som kan afklare om lydbehandling vil kunne hjælpe. Der tages en høreprøve, som skal afdække om hørelsen er ens på begge ører og alle frekvenser kan høres. Manglende ”samhørelse” kan medføre en sen sproglig udvikling og give læse- og stavevanskeligheder. Dertil bruges specialkonstruerede stemmegafler/lydgafler. Der er tre froskellige typer, som anbringes en af gangen på kontaktpunkter på barnets krop og hoved. Barnet skal ved hver enkelt anbringelse af stemmegaflen fortælle, hvordan svingerne forplanter sig og forklare hvordan de høres og mærkes. Dette er for at finde ud af, hvordan hjernen registrerer lydens svingninger.

Selve behandlingen foregår i hjemmet, hvor barnet hver dag skal lytte til specielle lyde i ca. 5 minutter og derefter slappe af efter nøje anvisninger.

Lydbehandling er ingen mirakelkur og kan ikke erstatte undervisning, men skal gå hånd i hånd med undervisningen. Lydbehandling gør denne indlæring nemmere. Målet med lydterapi er at give bedre læsefærdigheder/ stavefærdigheder, som er vejen frem videre i livet.

Effekten af lydbehandling varierer fra person til person, men der er gode erfaringer med behandlingen. Man må forvente, at behandlingen tager 7-9 mdr. Der er opfølgende test ca. hver anden måned.

Diagnosticeringen er ensrettet uanset, hvor i landet, man henvender sig, for at få blive udredt for APD.

Hvordan hjælper vi børn med APD?

Det er vigtigt, at der iværksættes en sammenhængende indsats, hvor såvel forældre, dagtilbud/skole og professionelle samarbejder. Støjreduktion i klasseværelset er et nødvendigt tiltag, hvilket gavner alle og kan medføre øget læringsmuligheder for alle i klassen.

Relationerne mellem lærer/pædagog og barnet er vigtigt, da trivsel er afgørende for hvordan barnet klarer sig i skolen. Bowlby`s teori om tilknytning fører til at børn føler sig trygge, hvilket gør at de frit kan udforske læring og de har en mere positiv indstilling til skolen.

 

Har du spørgsmål til lydbehandling kan du finde oplysninger på www.lydbehandling.dk

Du er også velkommen til at kontakte
Else Maria Olesen
Forbrovej 2, Vilslev
6771 Gredstedbro
Mobil 20 40 79 27

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rasmus kæmper med lyde som grød og ord som tissemyrer

Kilde: Ugeavisen Esbjerg 
Skrevet af: Rune Weitling 
Foto: Tue Sørensen 
Læs artiklen på Ugeavisen-Esbjerg.dk

Rasmus blev kaldt doven og bedt om at koncentrere sig. Men hvordan skulle han kunne koncentrere sig, når det gjorde så ondt i hovedet? Rasmus er nemlig ikke doven, han er lyddøv.

Elev fra Lydklinikken i Ribe har opnået større glæde ved golfspilletRasmus Haahr Thygesens hverdag er blevet en anden. Når han går på golfbanen i dag – ”sit andet hjem” som han kalder den – er det ikke for at afreagere mere. Det er ikke for at lade frustrationerne og vreden få frit løb gennem køllen og ud på fairway. Det er ikke længere for at glemme, at han er ked af, at han ikke kan følge med i skolen eller bliver betegnet som doven.

I dag er Rasmus nemlig diagnosticeret, udredt eller hvad man vil vælge at betegne det, når man har fået at vide, at man ikke er en doven dreng på 13 år, men derimod en dreng på 13 år, der er både lyddøv og ordblind.

– Hvis du for eksempel siger citron, så ved jeg ikke, om det er med s eller c. Hv-ordene er det helt galt med, og jeg kan ikke altid høre i hvilken rækkefølge, bogstaverne kommer, fortæller Rasmus, mens hans mor, Margrethe, fortsætter:

– Det var en kollega fra mit arbejde, der havde hørt om lydklinikken i Vilslev ved Else Maria Olesen. Jeg var så inde på Else Marias hjemmeside, for jeg havde aldrig hørt om lyddøvhed før. Men alle ting passede bare på Rasmus, og efter vores første besøg og tests kunne Else Maria konstatere, at Rasmus rent faktisk er lyddøv, siger Margrethe og tilføjer bevæget:

– Det var en kæmpe lettelse for min mand og jeg samtidig med, at det selvfølgelig var hårdt at få at vide. Vi kendte jo intet til det. Men nu kunne Rasmus trods alt få hjælp, ligesom vi fik vished for, at vores lille dreng ikke var doven, som hans tidligere lærer kaldte ham, men som vi hele tiden har vidst, at han ikke var.

Lektier var et helvede

Forud er gået flere år med det, som Margrethe betegner som et ”sandt helvede”, når Rasmus skulle lave lektier.

År, hvor hun og Rasmus’ far, Martin, ikke anede, hvad de skulle gribe eller gøre i, når deres dreng rendte ind i de daglige nederlag med skoleopgaverne. Hjemme råbte han og havde svært ved at koncentrere sig om lektierne. Sommetider blev han ekstremt vred og frustreret, men andre gange gik han bare ind på sit værelse og lod tårerne få frit løb. I skolen var det endnu værre.

– Når jeg synes, at noget er svært, så gør det bare så ondt inde i mit hoved. Jeg får det også virkelig varmt og sveder helt vildt. Jeg er nødt til at tage tøj af og skynde mig at få noget at drikke og spise, fortæller Rasmus og fortsætter:

– I skolen må vi jo ikke bare sidde med en drikkedunk eller begynde at tage tøj af, så jeg har fået meget skæld ud. Det var også svært for mig at være med i gruppearbejdet, for jeg kunne slet ikke følge med i mine klassekammeraters tempo. Nogle gange blev de også lidt sure eller trætte af mig, hvis jeg var alt for langsom, siger Rasmus og tilføjer:

– Men i dag har jeg fået en rigtig god klasselærer, som tager højde for mine problemer. Så hvis det er helt slemt nogle gange, så må jeg godt tage en timeout og gå udenfor og få luft i fem minutter.

Kunne mærke det hjalp

Rasmus som er ordblind og lyddøv, har fået mere glæde i dagligdagenSom 10-årig var det naturligvis ingen stor fornøjelse at skulle igennem diverse høretests eller ligge fem minutter hver morgen og høre lyde, hvorefter Rasmus skulle slappe af efter nøje anvisninger.

Men i takt med at Rasmus oplevede, at han blev bedre til både at læse og ikke mindst forstå og huske det, som han læste, fik han mod på at klø endnu mere på med lydbehandlingen.

– Jeg fik pludselig meget mere energi og lyst til at lære, fordi jeg kunne se og mærke, at det rent faktisk hjalp mig, fortæller Rasmus, mens Margrethe fortæller, at efter cirka ti måneders behandling hos Lydklinikken var Rasmus lixtal (Lixtal siger noget om en teksts læsbarhed, red.) gået fra 11 til 22.

– Der var slet ikke de der daglige slagsmål med Rasmus om at lave lektier længere, og vi er bare så taknemmelige for Else Marias hjælp, siger Margrethe og betegner behandlingen, som de bedste penge hun nogensinde har brugt.

På opfordring fra Rasmus’ nye klasselærer, Rikke, blev Rasmus efterfølgende også testet for ordblindhed. Det viste sig, at Rasmus ikke blot er lyddøv, men også er svært ordblind.

– Jeg synes, det er hårdt at tænke på, at hver gang min dreng har kigget i en bog, har han bare set en masse tissemyre rende rundt. Han har heller ikke kunne høre bogstavernes lyde, så det er blevet til mange nederlag, alt imens han er blevet kaldt doven, siger Margrethe med blanke øjne og fortsætter:

– Så jeg er så glad for, at vi har fundet ud, hvad det er, der udfordrer Rasmus. For nu kan vi hjælpe ham.

Går glad til golf

Selv er Rasmus også en meget gladere dreng i dag.
Rikke hjælper med at finde godt læsestof, blandt andet om 2. Verdenskrig, som interesserer ham, ligesom Rasmus har fået en masse digitale hjælpemidler til både sin lyddøvhed og ordblindhed.

– I dag kan jeg lave lektier helt uden at græde, smiler Rasmus, idet hans far kommer hjem fra arbejde og skal køre den både jyske og danske mester i golf til træning.

– Golf har altid været mit frirum. Når jeg tidligere havde haft en rigtig dårlig dag, så blev den altid god ved at komme ud at spille golf. Så glemte jeg lidt mine problemer. Men i dag er jeg næsten aldrig vred eller ked af det, når jeg skal ud at spille. Og det er helt sikkert fordi, vi har fundet ud af, at jeg er lyddøv og ordblind. Det er selvfølgelig ikke fedt, men det er bedre end at blive kaldt dum og doven.