Fakta om lydterapi. Bliv lidt klogere på hvordan det foregår.

Fakta om lydterapi. Billede af 3 stemmegafler.

Et forløb med lydterapi har hjulpet mange med forskellige udfordringer såsom:

Vores teori og erfaring er, at ovenstående udfordringer opstår, når det er svært at modtage, forstå og lagre det, som høres og ses.
Mange har oplevet, at lydterapi har været det skub, der gav en ny udvikling!

Begreberne lydterapi og lydbehandling går ofte hånd i hånd.

Første besøg

Formålet med det første besøg er at lave en test, som kan afklare, om lydbehandlingen vil kunne hjælpe. Vi tager os altid god tid til en snak om, hvilke udfordringer vi forventer at kunne hjælpe med.

  1. Til testen bruger vi specielle stemmegafler for at finde ud af, hvordan hjernen registrerer lydens svingninger. Stemmegaflerne anbringes forskellige steder på eleven, som så fortæller, hvordan svingningerne høres og føles.
  2. Derefter foretages en høreprøve med audiometer for at måle, hvordan hørelsen fungerer.
  3. I nogle tilfælde tages der en læseprøve.
  4. Afslutningsvis sidder eleven på en musikkasse. Der spilles musik med trommer og bas, som stimulerer hele kroppen.
  5. Der udleveres en CD eller lydfil til eleven.

Behandlingen foregår i hjemmet

Selve behandlingen foregår i hjemmet efter nøje anvisning af lydbehandleren.
Behandlingen går ud på, at eleven én gang hver dag lytter til den udleverede CD eller lydfil i ca. 5 minutter og derefter slapper af i 5 minutter.

Opfølgning på klinikken:
Der er opfølgende test i klinikken ca. hver anden måned
Resultaterne fra de forskellige tests bruges til at følge udviklingen.

Effekt og behandlingsforløb:
Effekten varierer fra person til person. Der er forskel på, hvor hurtigt forbedringerne opleves. Nogle mærker noget efter få uger, mens andre oplever, at der går længere tid.
Man må forvente, at behandlingen tager 7 – 9 måneder. Eleven besøger klinikken 4 -5 gange alt efter behov.
Her er billeder fra et forløb på lydklinik – (hos Helle i Greve).

Lidt om stemmegaflernes funktion

Vi bruger stemmegafler for at finde ud af, hvordan lyden forplanter sig og opfattes af hjernen.

I lydklinikken bruger vi 3 stemmegafler, som bliver anbragt bestemte steder på kroppen. Eleven skal forklare, hvordan de høres og mærkes. Elevens udsagn bliver indført i et skema, hvorefter man kan se eventuelle ubalancer/blokeringer, som fortæller os, om der er behov for lydbehandling.

Efterhånden som behandlingen er i gang, kan vi se, at blokeringerne forsvinder og stemmegaflernes lyd opfattes anderledes. Samtidig med opleves fremskridt i fx indlæringen. Se mere om virkning.

Teorien om hørelsens betydning for indlæring​

Teorien om den lydterapi, som vi benytter, blev grundlagt af Chr. A. Volf i slutningen af 1950’erne
Hørelsen kan defineres som hjernens evne til at opfange og integrere nerveimpulser, som opstår i de små fimrehår i ørets snegl, efter at fimrehårene er sat i bevægelse af lydbølgerne. Hørelsen sover aldrig.

Høreprøve og formål

Formålet med høreprøven er at finde ud af, om der er en forskel i hørelsen mellem højre og venstre øre. Til dette bruger vi et audiometer, som er et specielt måleudstyr, der kan måle hørelsen. Høreprøven udføres med forskellige frekvenser (Hz/toner) på forskellige lydniveauer (dB). Resultatet vises i et skema for at se, om der er balance højre og venstre øre imellem. Det vil sige, om man kan høre det samme i begge ører.

Pige til lydterapi. Får lavet høreprøve med sin mor i baggrunden.Hvis der er en forskel på hørelsen højre og venstre øre imellem, betyder det, at det ene øre hører bedre end det andet. Det øre, der hører bedst, vil høre lyden et split-sekund før det andet.

Det må betyde en form for ekko-dannelse eller uklar opfattelse af det sagte. Man kan derfor have problemer med at målrette hørelsen. Det kan også betyde, at man har tendens til at opfatte alle lyde og dermed kommer til at virke ukoncentreret.

Eleven kan opleve at være hægtet af og miste vigtig information. Disse elever har meget brug for ro i indlærings-situationer og ved lektielæsning.

Man kan også tale om en langsom eller “doven” hørelse, hvor eleven ofte siger ”hvad” blot for at få ro til at gentage sætningen inde i sig selv. Ved en høreprøve vil man ofte skulle vente lidt på svar fra eleven.

Andre igen kan være meget følsomme overfor lyd – her kan visse lyde gøre ondt eller være ubehagelige. Disse elever kan være meget anspændte. I sagens natur kræver det utrolig stor koncentration fra disse elever for at følge med i en skoleklasse med mange elever. Nogle vil prøve at følge med, så godt de kan, og være meget trætte efter skoletid. Andre sidder og drømmer, mens andre igen giver op og bliver tit betragtet som urolige.

Hørelsen bliver sjældent eller aldrig givet som forklaring på eventuelle indlæringsproblemer – herved overser man problemerne med høreforskellen.

Mere om hørelsen

Ved en høreprøve bruger man især to udtryk; deciBel (dB) og Hertz. Det menneskelige øre kan opfatte lyde fra ca. 20 svingninger pr. sekund (20 Hz) til ca. 20.000 svingninger pr. sekund (20.000 Hz).

DeciBel (eller dB)-skalaen bruges over hele verden til at måle lydniveauet eller styrken eller kraften. Skalaen bruges til at bestemme, hvor høj lydtrykkets intensitet er i alle de frekvenser, det menneskelige øre kan opfatte. Samtidig kompenserer skalaen for, at vi ikke kan høre alle frekvenser lige højt. Normalt kan vi bedst høre mellemtoneniveauet – det er i det niveau, de fleste taler.

Hertz er måleenheden for frekvenser og fortæller, hvor mange gange en lydbølge svinger i sekundet. Jo færre svingninger pr. sekund, jo dybere er den tone, man kan høre. Jo flere svingninger pr. sekund, jo lysere tone.

Lidt om lyden der giver effekten

Det gælder om at gøre hørelsen stærk, aktiv, hurtig og præcis, så det hørte registreres korrekt i hjernen. Ligesom man kan træne en muskel ved at øge belastningen, så kan man også træne øret.
Man kan træne eller genoptræne hørelsen ved at lytte til vores lyde 5 min. hver dag. Det sker, fordi lydene udfordrer hørelsen.

Det kan forklares via et billede af et hav med bølger. Der er en bestemt rytme, og man kan regne ud, hvornår den næste bølge kommer. Forestil dig så, at der bliver kaos, således at bølgerne kommer fra alle verdenshjørner med tilfældige intervaller. Det vil give et stort indtryk.

Det er det samme store indtryk, man får ved lydbehandling. Lyden er blandet således, at man ikke ved, hvad der kommer. Det betyder, at ørerne hele tiden skal reagere, og derved trænes hørelsen. Efterhånden som lydstyrken kan øges, bliver hørelsen også mere robust.

Ved at gentage høreprøven med ca. 2 måneders mellemrum kan man se, at hørelsen ændrer sig og kommer i balance – det vil sige, at højre og venstre øre kommer til at høre det samme.

Vi anbefaler, at man læser, staver og træner dagligt. Husk altid at sørge for det rigtige niveau. Hvis det er for svært, mister man lysten til indlæring!

Virkning af lydterapi

Lydbehandlingen er ingen mirakelkur og kan på ingen måde erstatte undervisning. Det vil sige, at den indlæring man mangler fra tidligere skal læres! Lydbehandlingen gør denne indlæring lettere.

Her er et udpluk af de mange ting, som eleverne – og ikke mindst deres familie – oplever i forløbet med lydbehandling:

  • Opgiver ikke mere en opgave på forhånd
  • Bliver generelt bedre til indlæring
  • Har mere mod på at lære noget nyt
  • Husker bedre
  • Høreprøver viser bedre hørelse
  • Får mere ud af undervisningen og når mere i skolen
  • Kan selv gå i gang med lektierne
  • Har ikke mere behov for helt ro for at kunne koncentrere sig
  • Stille og forsagte elever bliver mere åbne og tør sige noget og tør sige fra
  • De “vågner op” og bliver bevidste om omgivelserne
  • Bliver bedre til overskue tingene
  • Får mere selvtillid/selvværd
  • Bliver mere selvstændige
  • Motorikken bliver bedre
  • Fungerer bedre socialt

Nogle virkninger opleves og mærkes efter få uger med lydterapi. Andre kommer efterhånden og kan være afhængig af, hvilken hjælp der er for, at indhente det, som man mangler.

Share This