Lise Høgh starter som lydbehandler d. 1 september

Ribe – Sønderjylland

“Som lærer og læsevejleder overtager jeg nu lydbehandlingen efter min gode ven og kollega Else Maria Olesen. Jeg glæder mig til at føre hendes arbejde videre med fokus på tryghed, læring og trivsel.”

Lise Høgh

VELKOMMEN!

Velkommen til Lise Høgh i vores lille fællesskab med lydbehandling.

Vi er meget glade for, at Lise vil føre det vigtige arbejde med lydbehandling videre fra Else Maria.

Vi er sikre på at Lise vil være en god lydbehandler med empati og stor viden om indlæring. 

På den måde kan vi jo kun glæde os til samarbejdet og være taknemmelige for, at hun har modet til at starte!

Vi håber, at Lise får en god start og bliver glad for arbejdet!

Kærlige hilsner fra

Helle og Margit

Helle Holfort
Margit Sandvang Larsen
Margit Sandvang Larsen

Forældrene siger: “Vi har fået en meget gladere dreng, der har fået langt større selvtillid”.

Elevfortælling: Blev bedre til at læse og stave

Paw Dalgaards beretning om, hvordan han blev bedre til at læse og stave efter lydbehandling:


Jeg gennemgik lydbehandling, da jeg var 14 år gammel og igen, da jeg var 17 år.
Den første behandling blev udført i København og den anden behandling i Ålborg af Birthe Lorentsen.

Begge behandlinger havde en meget positiv effekt, således at jeg i månederne efter disse behandlinger gjorde store fremskridt med hensyn til både læsning og stavning.

Min situation var den, at jeg efter 7 år i folkeskolen havde meget svært ved at læse og stave. Måske derfor brugte jeg mere tid på regning og matematik, hvor jeg ikke havde de samme problemer.

Efter lydbegandling blev det muligt for mig at følge med i alle fagene i folkeskolen, selvom jeg naturligvis måtte bruge meget tid på at indhente en del af det, jeg ikke havde fået lært de første 7 år.

Senere er jeg blevet student, kandidat fra Landbohøjskolen, master ved et fransk universitet og Ph.D. Efter en række år som forsker er jeg nu blevet professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Min karriere som akedemiker har været meget spændende med store oplevelser indenfor forskning og undervisning både i Danmark og i udlandet. Jeg er helt sikker på, at dette ikke havde været muligt uden den hjælp, jeg fik gennem lydbehandling.


Læs andre elevfortællinger