Indholdsfortegnelse
Hvis hørelsen og evnen til at lytte ikke fungerer godt, giver det bl.a. problemer med stavningen.
Det vil sige – når et ord høres og skal nedskrives, forvanskes lyden – og lydrækkefølgen bliver uklar. ”Hørehukommelsen” samles ikke op og bliver ikke lagret. Derved bliver stavning en vanskelig proces.
Mange gange medfører dette skriveblokeringer, da man har svært ved at tro på egne evner – og så giver man let op.
Det danske skriftsprog er bygget op over to principper:
Det fonematiske princip
Vort sprog er bygget af fonemer (lyde). For disse fonemer gælder det, at de repræsenteres ved tegn (bogstaver) efter ganske bestemte regler. At kunne mestre sprogets lydside betyder, at man kan opdele ord i lyde og udnytte det alfabetiske system.
Det morfematiske princip
Bogstav-sammensætninger (ordene) indeholder en stamme, dvs. et morfem, som er den mindste betydningsbærende del af ordet. Det er så at sige byggeklodserne i vores orddannelse. Hvis ikke lydnuancerne høres tydelige, bliver lydrækkefølgen uklar og byggeklodserne bliver rodet sammen. – IGEN bliver det svært at stave!
Hvis hørelsen ikke er i god balance
Når man ikke hører nogenlunde ens på begge øre (undersøges via høreprøve med audiometer) – eller hvis hørecenteret har svært ved at opfange lyden, bliver det problematisk at modtage bogstav- og ordlyde korrekt. Derfor bliver det svært at omsætte bogstaver til ordlyde og dermed læse ord, ligesom det bliver svært at høre, hvordan et ord skal staves.
Evnen til at lytte til ordlyden
Denne evne er afhængig af, hvordan hørenerven er i stand til at sende lydens svingningsinformationer fra indre øre frem til hørecenteret i hjernen (undersøges via stemmegafler). Hvis høreevnen ikke fungerer optimalt i begge sider, modtager hjernen ikke den rette lydbesked, og så bliver det svært at få de enkelte lyde oversat til bogstaver og dermed få skrevet dem ned i den rigtige rækkefølge – altså det bliver svært at stave.
Lydterapi kan træne dig til at høre bedre og mere ens på begge ører.
Når det er svært at stave, mister man ofte lysten til at udtrykke sig på skrift, også selvom man faktisk godt kan løse opgaven.