Forældrene siger: “Vi har fået en meget gladere dreng, der har fået langt større selvtillid”.

Søg
Close this search box.

En tak til Birthe for mange gode år

Vores kære kollega Birthe Lorenzen har valgt at gå på pension. Birthe har i næsten 40 år haft lydbehandlingsklinik i Aalborg, så der er rigtig mange børn og voksne, som har fået hjælp af hendes store viden indenfor lydbehandling. Birthe har efter 40 år nået at hjælpe flere generationer i de samme familier, ikke noget mange kan prale af indenfor et fag.

Birthe har også nået at uddanne en elev, Malene Groes Sloth, som lydbehandler, og Malene overtager derfor Birthes klinik i Aalborgområdet.

Alle vi – Birthes kollegaer – ønsker hende alt mulig held og lykke med tilværelsen som pensionist. Men vi slipper hende ikke så let, for heldigvis har Birthe et ønske om at have kontakt til vores lydbehandlergruppe, så vi stadig kan have glæde af hendes råd og vejledning samt klare og skarpe holdninger til livet 🙂 Tak for det Birthe.

Mange varme tak fra os alle,

Else Maria, Margit, Helle og Malene

Så går jeg – Birthe Lorenzen – på pension

I 40 år har jeg været så heldig at arbejde med lydbehandling . Jeg har set så mange børn komme med  øjne så sørgelige og tomme, og så efter 4-6 måneders behandling med lyde, kommer de og fortæller, at nu forstår de, hvad læreren forklarer, og hvad de skal gøre. De magter bedre indlæringen og glæden ved at gå i skole er kommet tilbage.

Jeg blev uddannet i Varde hos Sofie Høgsbro.

Jeg har gennem årene  haft et godt samarbejde med lærere, læger og ørelæger, som jeg altid har kunne spørge til råds. Det har været en glæde og hjælp.

Når jeg ser tilbage over de sidste 40 år og skal opsummere undervisningen og forståelsen af børn med indlæringsbesvær, så har det aldrig været dårligt som nu.

Vi taber alt for mange, som ikke får lært de mest basale ting så som grammatik ,talbehandling og sprog. Det giver mindre selvværd og selvtilliden svigter. Tænk, det er skolen, der bestemmer den fremtid, børnene får.

Jeg er så heldig at få breve fra gamle elever og forældre. Her fortæller de, hvordan det er gået dem.  Mange  forældre kan berette, at de også var i lydbehandling hos mig, da de var børn.

Jeg har uddannet Malene Groes Sloth, og jeg ved, hun har et hjerte, der banker for børnene, og hun vil føre lydbehandlingen videre. Tak for det Malene.

Jeg vil gerne give det videre, jeg selv har arbejdet efter.

Lad børn være børn.

Mød barnet, hvor barnet er og vær altid ærlig over for børn.

Lad være med at tale forældre efter munden, vær ærlig og sig din mening.

Ros,ros,ros børnene for det, de er gode til.

Det giver selvtillid og selvværd.

Jeg håber, alle børn må føle sig elsket.

Ellers har vi voksne fejlet.

Lyde hjælper børn til at læse

Ordblinde, orddøve og ukoncentrerede børn kan blive betydelig bedre til at læse efter de har været i lydbehandling.

Man behøver hverken være dum eller mindre begavet, fordi man har svært ved at læse eller stave. Børn med indlæringsvanskeligheder har nogle blokeringer i nervebanerne, og ved hjælp af lydterapi kan de børn hjælpes til læse og stave, så de kan følge med i timerne.

Lydterapi er ikke noget nyt, men har været anvendt i Danmark i mange år. Det var den danske fysiker Christian A Volf, der i 50’erne udviklede behandlingen.

Ikke nogen mirakelkur

Lydterapeut Birthe Lorenzen har arbejdet med lydterapi siden 1981. Hun har hjulpet godt og vel 4000 – 5000 børn og af dem har ca. 80 procent fået udbytte af behandlingen. De fleste børn er 6-16 men Birthe har også ældre børn og voksne i terapi.

– Lydterapi erstatter ikke undervisningen, men er et supplement, få barnet bedre kan følge de krav der bliver stillet i skolen. Det er ikke Mogens mirakelkur, men der kan opnås rigtig gode resultater, hvis barnet selv er indstillet på at arbejde med problemerne, og hvis både skolen og forældrene støtter op omkring behandlingen, siger Birthe.

Finder en diagnose

Det første Birthe gør, er at stille en diagnose. Det gør hun ved at bruge specielle lydgafler, som hun anbringer forskellige steder på barnet. Ud fra barnets svar på hvordan lydsvingningerne føles, kan hun konstatere, hvor blokeringerne sidder. Derefter tager Birthe en meget nøjagtig høreprøve ved hjælp af et audiometer for at finde ud af, om barnet hører ens med begge øre. Til sidst tager hun også en læseprøve.

Når jeg ser børnene første gang, har de ofte lavt selvværd. Flere af børnene er blevet moppet eller drillet, fordi de ikke har kunnet følge med i timerne, fortæller Birthe, som også bruger en del tid på at tale med børnene om deres problemer.

Lyd cd

Selve behandlingen foregår i hjemmet med specielle lyd cd. På lyd cd/en er der forskellige lyde, som barnet lytter til med høretelefoner hver dag i 5 min.

Jeg foreslår, at de lytter til cd’en om morgenen mens de stadig ligger i deres seng. Når de har gjort det i 2 måneder, kommer de til kontrol, fortæller Birthe.

Når målingerne viser, at blokeringerne er ophævet og hørelsen er ensartet, vil man som regel også kunne se en væsentlig fremgang med hensyn til læse – stavefærdigheder.

Ikke anerkendt

Selvom Birthe Lorenzen og andre lydterapeuter i landet har gode resultater med deres arbejde, er lydterapi stadig ikke en offentlig anerkendt behandlingsform. Det betyder, at betalingen ikke godtgøres.

Jeg tror ikke, vi har gjort nok ud af at fortælle omverden, at vi eksisterer. Vores behandlingsform har altid gået fra mund til mund, slutter Birthe Lorenzen.

Fra ordblind til akademiker. En succes fra lydklinikken i Aalborg.

Jeg gennemgik lydbehandling, da jeg var 14 år gammel og igen da jeg var 17 år. Den første behandling blev udført i København og den anden behandling i Aalborg af Birthe Lorenzen.

Begge behandlinger havde en positiv effekt, således af jeg i månederne efter disse gjorde store fremskridt med hensyn til både læsning og stavning.

Min situation var den, at jeg efter 7 år i folkeskolen havde meget svær ved at læse og stave. Måske derfor brugte jeg mere tid på regning og matematik, hvor jeg ikke havde de samme problemer.

Efter lydbehandling blev det muligt for mig at følge med i alle fagene i folkeskolen, selvom jeg naturligvis måtte bruge meget tid på at indhente en del af det, jeg ikke havde fået lært de første 7 år.

Senere er jeg blevet student, kandidat fra Landbohøjskolen , Master ved et fransk universitet og PH.d. Efter en række år som forsker er jeg nu professor ved Danmarks Tekniske Universitet( DTU). Min karriere som akademiker har været meget spændende med store oplevelser indenfor forskning og undervisning både i Danmark og i udlandet.

Jeg er helt sikker på at dette ikke havde været muligt uden den hjælp, jeg fik gennem lydbehandling.

Med venlig hilsen
Paw Dalgaard

Vi vil gerne sige 1000 tak for din uvurdelige hjælp til Victor. 

Kære Birthe

Vi vil gerne sige 1000 tak for din uvurdelige hjælp til Victor.

Da Victor startede hos dig sidste år læste han meget usikkert lix 8. Koncentrationen om læsning og motivationen for lektier var nærmest ikke eksisterende. Vi blev heldigvis gjort opmærksom på, af Victors klasselærer, om lydterapi.

Det var dog ikke uden skepsis vi tog ud til dig den dag i december 2015.

Omvendt mente vi ikke vi havde, noget at miste for vi gjorde forvejen det bedste vi kunne for, at hjælpe Victor. Efter samtale med dig og dine “undersøgelser” af Victor blev vores skepsis ikke mindre. Kunne disse lyde virkelig hjælpe? det skulle selvfølgelig komme an på en prøve men underligt syntes vi nu det var. Vores skepsis blev i den grad gjort til skamme. Efterlader. 1,5 mnd. kunne Victor sidde og læse koncentreret i 15- 20 min. I løbet af et 1/2 år rykkede Victor fra lix 8 til lix 15. Koncentrationen og motivationen var i top. Victor syntes pludselig det var skønt at læse?.

Da Victor startede i 3 klasse 1016 kommer han og fortæller det er meget nemmere at gå i 3 klasse end det var at gå i 2. klasse ???(ja for nu kan han jo læse hvad opgaverne går ud på).

Sidste år på denne tid havde Victors klasse national test. Desværre kunne Victor ikke gennemføre, da han ikke kunne læse hvad opgaverne gik ud på og han blev sat til, at lave andet skole arbejde mens de andre havde test. Victor har lige gennemført nationaltest sammen med de andre?Victor læser nu lix 18 og han er stolt?

Vi vil gerne ønske dig og din familie glædelig jul og godt nytår 2016

Endnu engang TAK

kærlig hilsen

Victor,Kim, Kirstine.